Det daglige korn – fra byggrød til rosenbrød
Korn i form af grød, øl og brød har været en fast del af den danske kost siden bondestenalderen. Brød og øl var som udgangspunkt hver husholdnings egen sag og man huskede fra gang til gang hvordan man gjorde – skrev intet ned. Danmarks ældste kogebog fra 1616 giver anvisninger på hvordan man håndterer korn og mel – og har opskrifter hvor mel eller brød indgår, men man ville dog ikke fornærme nogen ved at bringe en opskrift på rugbrød. Først i 1703 kommer en kogebog med brødopskrifter: En Høy-fornemme Madames Kogebog. Men her er der også lagt op til at melet kunne bruges til lækre delikatesser.
Vi skal på en rejse gennem kornets køkkenhistorie om armod, sult, sundhed og vild luksus.
Gunvor Maria Juul har bl.a. skrevet og udgivet en nutidig og læsevenlig udgave af Danmarks ældste kogebog fra 1616 med spændende forklaringer på de enkelte opskrifter og råvarer.
Pris for medlemmer af Kornets Hus' støtteforening og frivillige: 100 kr.
Pris for ikke-medlemmer: 150 kr.
Der serveres kaffe/te og kage i løbet af aftenen og begge dele er inklusiv i billetprisen.