Bageværkstedet
Fastelavnsbolle-bag
Tirsdag i vinterferien omdanner vi hele Kornets Hus' store bageri til et rendyrket fastelavnsbolleværksted. Kom og vær med, når vi går om bord i spændende og kreative opskrifter, som er særligt udviklet til lejligheden, og glæd dig til at blive familiens fastelavnsbollemester.
Vores dygtige formidlere står klar til at guide dig igennem det gamle håndværk at bage en god fastelavnsbolle, og når vi er færdige kan du glæde dig til at nyde det friskbagte resultat med en god kop kaffe eller et glas hjemmelavet saftevand. Opskrifterne får du med hjem, så du kan fortsætte med både at imponere venner og familien med dine evner.
Vi glæder os til at se jer!
Aktiviteten vil vare cirka 2 timer, og du er meget velkommen til at blive og opleve huset efterfølgende.
En billet inkluderer
- Entré til Kornets Hus
- Fri økologisk kaffe/the og hjemmelavet saft
- Fastelavnsbollet til at spise
- Opskrifter til at tage med hjem.
Pris:
- 245 kr. for voksne inkl. entré til Kornets Hus
- 125 kr. for børn
0-3 årige: Gratis
4-14 årige: Børnebillet
15+: Voksenbillet
Børn skal være ifølge minimum én voksen