Surdejsrugbrød

Lær at bage dit eget vellykkede surdejsrugbrød efter metoden fra en af Danmarks rugbrødsdronninger, Åse Solvej Hansen, kornforsker og forfatter til bogen RUGBRØDSGLÆDE.

å dette kursus lærer du at bage et ægte surdejsrugbrød ud fra en grundopskrift, som udelukkende består af rugmel, vand og salt og selvfølgelig surdej. Grundmetoden giver dig et vellykket og velsmagende brød, og opskriften kan varieres i det uendelige.

 

Du lærer desuden, hvad surdej er, hvad der sker i surdejen, samt hvad du skal gøre, så surdejen både kan syrne og hæve brøddejen, hvilket er alfa og omega, når vi bager rugbrød.

 

Vi gennemgår også de almindeligste brødfejl, så du er rustet til at lykkes med et godt, sundt og velsmagende surdejsrugbrød.

 

Kurset varer 5 timer med indlagt tid til en hyggelig frokost.

 

Vi stiller alle nødvendige remedier og forklæde til rådighed. 

Billetten inkluderer

 

  • Lækker frokost fra Kornets Hus' cafe
  • Økologisk kaffe/the samt hjemmelavet saft kurset igennem 
  • Surdej til at tage med hjem
  • Friskbagt brød, når vi er færdige
  • 10% rabat i Kornets Hus' butik på kursusdagen

 

Pris: 950 kr.

 

Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at om-booke kursuspladser senere end 14 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser. 

 

Er kurset udsolgt? Send en mail til info@kornetshus.dk og kom på venteliste til kommende kurser.

Køb billet