Gourmetpizza med Magnus Mertz
Kornets Hus inviterer til en sprød og sanselig pizzafest i samarbejde med den lokale pizzamester Magnus Mertz, som står i front og deler ud af sin erfaring og passion for den perfekte pizza.
Denne dag dykker vi ned i håndværket bag den gode pizza – fra meltyper og dejens struktur til fyldets kvalitet og sammensætning. Magnus viser teknikker til, hvordan du forbereder og former dejen, og hvordan du opnår den karakteristiske, luftige og sprøde pizzabund, som kendetegner hans populære gourmetpizzaer.
Fra Kornets Hus’ side sætter vi fokus på melkvalitet og forskellen mellem fuldkorn og sigtet mel – og hvordan det påvirker både smag og struktur i din pizzadej.
Efter introduktionen bliver du sluppet fri i pizzaværkstedet, hvor du kan eksperimentere med forskellige ovne, lege med fyldet og sammensætte dine egne pizzavarianter. Undervejs står Magnus og underviserne fra Kornets Hus klar med tips, tricks og inspiration – og du får selvfølgelig flere af dine egne pizzaer med hjem.
Glæd dig til en dag med gode råvarer, skarpe teknikker og masser af pizzaglæde.
Billetten inkluderer
- Entré
- Økologisk kaffe/the ved ankomst
- Friskbagte pizzaer
- Et glas vin/øl/saft til spisningen
- 10% rabat i Kornets Hus' butik på kursusdagen
Pris: 1150 kr.
Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse, er det ikke muligt at om-booke kursuspladser senere end 14 dage før kurset.
Købte kursuspladser refunderes ikke.