Bagekursus

På dette bagekursus arbejder vi med alternative hævemetoder som bageferment og honning-salt. Disse to metoder kræver begge tid, og derfor bager vi sideløbende brusebadsboller, som er lige til at gå til og smager fantastisk.

Vi introducerer de forskellige gamle kornarters historie og egenskaber til fremstilling af næringsrigt bagværk fuldt af saft og kraft. 

Vi arbejder med forskellige meltyper med forskellig finhed og har fokus på de gamle kornarter.

Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål, så du efter kurset føler dig rustet til at bringe teknikkerne med hjem i eget køkken. Kurset strækker sig over to dage og inkluderer en hyggelig frokost på dag to, hvor du også får både friskbagt brød, boller, bagefermentgrundej og opskrifter med hjem.

 

En indføring i hævning med Honning-salt, bageferment brød og fremstilling af brusebadsboller med gær.

Hævning med honning og salt giver et unikt brød, som er mildt og saftig, men det kræver træning, for at det lykkes. Bageferment er en surdejshævemetode med specifikke mælkesyrebakterier, og brusebadsbollerne er enkle at fremstille, når man ved præcis hvordan. Desuden er de nem morgenmad, giver god mæthedsfornemmelse, og så kan de varieres i en uendelighed.

På dette kursus går vi i dybden med de enkelte metoder og undersøger, hvad der sker med brødkvaliteten, når en dej får tid til at udvikle sig. Undervejs holder vi faglige oplæg med rig mulighed for at få svar på spørgsmål.

 

Vi stiller alle nødvendige remedier og forklæde til rådighed.

 

Program:

- Fredag kl. 14-17 fremstilling af bagefermentgrunddeje, fordeje og honning-salt brød.

 

- Lørdag kl. 10-16 fremstilling og afbagning af boller og brød.

 

Undervisere

- Christiane Lindrup Pedersen, fødevareingeniør

 

- Jørn Ussing Larsen, konditor og grundlægger af Aurion

Billetten inkluderer

- Friskbagt brød med tilbehør ved ankomst fredag og lækker frokost lørdag serveret fra Kornets Hus' cafe

- Økologisk kaffe/the samt hjemmelavet saft kurset igennem

- Bagefermentgrundej til at tage med hjem

- Grundvidenshæfte

- En pose med friskbagt brød og boller, når vi er færdige

 

Pris: 1.600 kr.

 

Bemærk at kurset strækker sig over to dage:

 

Fredag d. 16/9 fra kl. 14-17

 

Lørdag d. 17/9 fra kl. 10-16

 

Find den ønskede dato under "Køb billet". 

 

Billetten dækker både fredag d. 16/9 og lørdag d. 17/9, på trods af, at det kun er fredagen, som står angivet i kalendervisningen. 

Køb billetter til Fremtidens brød af fortidens korn (2-dags kursus)