Bag Aurions brød - Brødbagning med honning-salt-hævning

Det er med stor begejstring, at Kornets Hus og mølleriet Aurion lancerer dette unikke 2-dages kursus, hvor du lærer at bage et af Aurions signaturbrød, nemlig Firkornsbrød med og uden krydderier. 

 

Opskriften er udviklet i Aurion, og den grundlæggende metode er honning-salt-hævning. Grundmetoden giver dig et unikt og velsmagende brød, og opskriften kan med øvelse varieres og tilsættes krydderier, som giver en helt særlig smagsoplevelse. Resultatet er et fantastisk spontanhævet brød uden tilsat gær eller surdej.

 

På kurset lærer underviser Christiane Lindrup Pedersen dig, hvad der sker i dejen, og du lærer dejen at kende. Du lærer også, hvad du skal gøre, så brødet bliver saftigt og hæver. Det er afgørende for, at dit brød lykkes.

 

Christiane gennemgår også de almindeligste bagefejl, så du er rustet til at lykkes med et godt, næringsrigt og velsmagende honning-salt-hævet brød.

 

Foruden at bage firkornsbrød bager vi også brusebadsboller og får et indblik i, hvorfor det er en fornøjelse at arbejde med brusebadsboller, som kan varieres i det uendelige.

 

Undervejs taler vi om råvarer, om kornkvalitet og kornet i Kornets Have. Der bliver god tid til spørgsmål og hyggeligt samvær og for dem, der har lyst, er der rundvisning på mølleriet Aurion.

 

Praktisk info


Kurset varer fra kl. 17 – 19.30 fredag og fra kl. 10 – 15 lørdag.

 

Fredag aften serverer Kornets Hus en let anretning, og der er fælles frokost om lørdagen i Kornets Hus.

 

Vi stiller alle nødvendige råvarer, remedier samt bageforklæde til rådighed på kurset.

 

Billetten inkluderer:

  • Lækker let aftenanretning og frokost fra Kornets Hus' cafe
  • Økologisk kaffe/the på begge kursusdage
  • Opskrifter og kompendium til at tage med hjem
  • Friskbagt brød, som du får med hjem
  • Rundvisning ved Aurions kornansvarlige Bjarne Hansen
  • Rundvisning på Aurion ved Aurions direktør Brian Nybo
  • 10% rabat i Kornets Hus' butik på kursusdagen

 

Pris: 1595 kr.

 


Af hensyn til både råvareindkøb og forberedelse til vores kurser, er det ikke muligt at om-booke kursuspladser senere end 14 dage før kurset. Derudover er det ikke muligt at få refunderet købte kursuspladser. 

 


Er kurset udsolgt? Send en mail til christiane@kornetshus.dk og kom på venteliste til kommende kurser.

 

Om underviser Christiane Lindrup Pedersen, formidlingsansvarlig i Kornets Hus
Med en kandidat i fødevarevidenskab og en stor passion for korn og bagning er Christiane husets fagnørd. Christiane underviser både på bagekurser og i skoletjenesten, og i det hele taget er hun garant for, at et besøg i Kornets Hus altid byder på nye interessante perspektiver på kornets rolle i vores fødevarer.

Christiane har udviklet kurset i samarbejde med Aurion og Jørn Ussing Larsen, som kigger forbi undervejs.

Køb billet

ÅBNINGSTIDER

Januar 2025:
Lørdag 11/1 og lørdag 25/1 kl. 10 - 15

 

Resten af 2025:
Lør - søn kl. 10 - 15

Skoleferier (ekskl. uge 7):
Alle dage kl. 10 - 15

 

Øvrige dage efter aftale.

KONTAKT

Guldagervej 501
9800 Hjørrring
Danmark

T: +45 77 33 11 11
E: info@kornetshus.dk